Ejendomsservice


Hos Sinding og Co. har vi vores eget team af dygtige ejendomsinspektører og viceværter, der passer og plejer mere end 250.000 m2 erhvervs- og boligejendomme. Vi fører dagligt tilsyn med ejendommene - herunder bygninger, installationer og udendørsarealer - og sørger for, at de altid fremstår rene og velholdte, og at bygningsdriften kører uforstyrret til gavn for både ejer og lejer.

Vi er din ambassadør på ejendommen

Som kunde hos Sinding & Co. Ejendomsservice får du et fast team af ejendomsfunktionærer, ejendomsserviceteknikere og ejendomsinspektører som er dine ambassadører på ejendommen og dagligt tager ansvar for, at din ejendom er renholdt og velholdt. Vi lægger vægt på tilgængelighed og et personligt samarbejde, og vi har altid en tæt dialog med ejere såvel som lejere så vi hurtigt kan afdække og afhjælpe evt. behov.  

Vi løser alle opgaver relateret til ejendomsservice – hvad enten det drejer sig om trappevask, hækklipning, udarbejdelse af vedligeholdelsesrapporter og -planer eller flyttesyn. Vi har altid fokus på kvalitet, tid og økonomi i vores løsninger.

Ejendomsserviceydelser

Alle ejendomsinspektør- og viceværtydelser tilbydes enkeltvis eller som en samlet pakke, og kan frit sammensættes efter dine ønsker og behov. Vi tilbyder bl.a.:

  • Rengøring, herunder trappevask og fejning
  • Vedligeholdelse af udendørsarealer, herunder græsslåning, hækklipning og snerydning
  • Tilsyn med ejendom, installationer og udendørsarealer
  • Vedligeholdelsesmæssige reparationer
  • Vagtordning til brug ved akutte problemer – fx vandskade
  • Lejlighedssyn ved ind- og udflytning
  • Lovpligtig vedligeholdelsesplan for boligejendomme
  • Vedligeholdelsesrapporter

Sinding og Co. Ejendomsservice - din faste samarbejdspartner

Hør mere om vores ejendomsserviceydelser og få vores bud på en samarbejdsaftale, der opfylder dine og din ejendoms behov. Kontakt os på tlf. 8676 1414 eller udfyld kontaktformularen nedenfor, og vi vender tilbage hurtigst muligt for en uforpligtende samtale.

 

Ved din henvendelse via en kontaktformular på sindingco.dk indsamler vi personoplysninger om dig. Du kan se vores persondatapolitik her

Referencer
Se dem her